VORES HISTORIE - mere end 70 års erfaring

I 1952 blev virksomheden grundlagt under navnet S.I.S.O., som betyder Samarbejdende Industriers Salgsorganisation.

Fra begyndelsen var virksomheden ejet af den danske stat, og medlemmerne var bl.a. danske produktionsvirksomheder.

Formanden for selskabet var den berømte senere danske statsminister Jens Otto Krag.

S.I.S.O. havde 30 salgsrepræsentanter, der rejste rundt i verden og solgte danskproducerede produkter for deres medlemmer.

I 1955/1956 havde selskabet en hård tid med økonomiske problemer, og selskabet blev delvist opløst.

Resterne af S.I.S.O. blev købt af en dansk forretningsmand. I 1956 blev der oprettet et privat aktieselskab under navnet SISO A/S, som også er virksomhedens navn i dag.

SISO A/S fortsatte med at sælge produkter fremstillet i Danmark, hovedsageligt møbler, til Amerika. Fra 1963 begyndte SISO A/S at specialisere sig i tilbehør til møbler, maskiner til skrotindustrien, skumgummimaskiner og højttalere. Disse varer blev eksporteret til hele verden.

I slutningen af 1970'erne specialiserede SISO A/S sig i at producere møbelbeslag og tilbehør, som i dag sælges til hele verden.

I DAG

Fra vores 2500 kvadratmeter centrallager i Skovlunde, kun 10 km fra København, servicere SISO A/S sin position som en stabil og innovativ aktør i markedet.

Vi leverer kvalitetsløsninger til over 80 forskellige lande, med strategiske afdelinger i Kina, Tyrkiet og Hviderusland.

Hos SISO A/S er vores filosofi enkel: At levere god kvalitet, god service og værdi for kunden, i de løsninger, som kunden efterspørger. Vores higen efter at kunne servicere kunderne efter vores bedst mulige formåen og levere hvad kunderne efterspørger, giver sig til udtryk i de mange gode stamkunder, som vi har i hele verden.

VI TALER MERE END 13 FORSKELLIGE SPROG

Hos SISO A/S er mangfoldighed vores sprog, og innovation er vores tradition. God kommunikation fremmer forståelsen og med et dynamisk team på 28 personer, der kan tale 13 forskellige sprog, sikre vi bedste mulige samarbejde.

Hos SISO A/S, er dialogen i fokus.